HJERN&BETON aps er stiftet af den tyske billedhugger Till Junkel og den danske billedkunstner Christian Hillesø med henblik på at producere og udvikle kunstnerestiske og skulpturelle udsmykninger – der kan bruges. Till og Christian har gennem en årrække arbejdet sammen både som billedkunstnere og håndværkere. De har praktisk og teoretisk erfaring med at skabe unikke værker helt fra bunden.
HJERN&BETON producerer alt fra legepladser og skulpturer til offentlige byrums-udsmykninger og har omfattende erfaring med borgerindragelse, huskunstner–forløb samt workshops for børn og unge.
Till Junkel er uddannet som BA i glas/skulptur fra West Surrey College of Art and Design, Farnham, England og Staatliche Glasfachschule Hadamar,Tyskland.
Christian Hillesø er uddannet som MA i billedkunst og kunstteori fra Det kongelige Danske Kunstakademi og Lunds Universitet, Sverige.
HJERN&BETON har fået støtte fra LAG sydsjælland